Om Stokrosen

Børnehaven Stokrosen er en institution med plads til 47 børn i alderen 2-6 år, fordelt på vores tre stuer.

Børnehaven er en hyggelig ældre villa, der er beliggende i grønne og rolige omgivelser i Espergærde i Helsingør Kommune.  

Vores børnehave har en rar og behagelig atmosfære med fokus på en åben pædagogik, hvor børnene frit kan bevæge sig i hele huset mellem stuerne. Det giver børnene mulighed for at skabe venskaber med andre børn på tværs af stuerne og lære alle voksne at kende – og få gavn af vores forskellige kompetencer.